
I mange år nedprioterede jeg fodtøj til fordel for tasker og tøj. Når kvinder i alskens modemagasiner og Carrie fra SATC proklamerede, at alle kvinder har en "thing" for sko kunne jeg aldrig helt nikke genkendende. Jeg købte for det meste et enkelt par støvler og sled dem ned over et års tid - og når efteråret så bankede på døren året efter, var det på den igen med samme hovedpine.
Jeg har nok lidt det, man vil kalde problem fødder - har ofte svært ved at finde noget, der passer helt perfekt og mine fødder er uvenner med alt, der hedder pvc, plastik og syntet. Det der med at gå sko til er også noget jeg stille og roligt har opgivet - passer de ikke fra start kommer de sgutte til at passe - en dyrkøbt erfaring jeg stadig glemmer af og til:-)
Men det er efterhånden virkelig gået op for mig, hvor stor en forskel håndværk og lækkert læder gør for mine fødder! Og pludselig æder sko-køb en ordentlig del af shoppingbudgettet!
Mit første rigtig dyre sko-køb var Susan ankelstøvlerne fra Chloé og efter dem var der no turning back:-)
De var det første par støvler nogensinde, hvor både mit hovede og mine fødder kunne blive enige om at elske dem!!
Det sorte par købte jeg i Storm i Kbh. Og de bragte så megen lykke, at de røde måtte med hjem fra NY.


