fredag den 11. september 2009

Garderobe favorit: Chloé Susan Boots

Photobucket

I mange år nedprioterede jeg fodtøj til fordel for tasker og tøj. Når kvinder i alskens modemagasiner og Carrie fra SATC proklamerede, at alle kvinder har en "thing" for sko kunne jeg aldrig helt nikke genkendende. Jeg købte for det meste et enkelt par støvler og sled dem ned over et års tid - og når efteråret så bankede på døren året efter, var det på den igen med samme hovedpine.

Jeg har nok lidt det, man vil kalde problem fødder - har ofte svært ved at finde noget, der passer helt perfekt og mine fødder er uvenner med alt, der hedder pvc, plastik og syntet. Det der med at gå sko til er også noget jeg stille og roligt har opgivet - passer de ikke fra start kommer de sgutte til at passe - en dyrkøbt erfaring jeg stadig glemmer af og til:-)

Men det er efterhånden virkelig gået op for mig, hvor stor en forskel håndværk og lækkert læder gør for mine fødder! Og pludselig æder sko-køb en ordentlig del af shoppingbudgettet!

Mit første rigtig dyre sko-køb var Susan ankelstøvlerne fra Chloé og efter dem var der no turning back:-)

De var det første par støvler nogensinde, hvor både mit hovede og mine fødder kunne blive enige om at elske dem!!

Det sorte par købte jeg i Storm i Kbh. Og de bragte så megen lykke, at de røde måtte med hjem fra NY.



Photobucket



Photobucket



Photobucket



Photobucket

4 kommentarer:

Ditte sagde ...

Du er så heldig, at du har begge farver, min ven!

Hyg dig i London ;)

Brigitte sagde ...

Årh jeg havde helt glemt du også havde de røde - De er Så smukke !

Kristine sagde ...

Det er jo et ondt ondt indlæg at poste. :-) Hvor er de fine begge to.

ouafa sagde ...

Ditte: Er virkelig også glad for begge par - totalt yndlingssko!:-) Så dejligt at de også blev dine igen!
Og mange tak søde - havde en dejlig tur abroad. Skal også snarest have fortalt og lege show and tell med den lille fangst derfra:-)

Brigitte: Måske egentlig lidt overkill med 2 par, men synes også, at de røde var så fine, at jeg bare ikke kunne lade dem stå. Benytter mig sikkert af samme argument, hvis jeg en dag finder de grønne;-)

Kristine: Sorry, I know - ond blogger, ond blogger:-) Og mange tak - de er bestemt også nogel af mine hjertebørn:-)