torsdag den 15. oktober 2009

Baby, it's cold outside..

Er lige vendt hjem fra en skøn, skøn mini-ferie i København.
Vi fandt et fantastisk tilbud på et dejligt værelse på Hotel Admiral - et hotel, der absolut kan anbefales! Det samme gælder iøvrigt deres restaurant - MUMS!
Vi har bare hygget, drukket en frygtelig masse latte, shoppet og været kulturelle. Vi var bla. inde og se "Kom Bamse, nu balletter vi!" på Det Kongelige Teater. Indrømmet, nok en forestilling, der først og fremmest henvender sig til den befolkningsgruppe, der opfylder højdekravene til Kålormen i Tivoli. Men som inkarneret Bamse og Kylling-fan var den altså must-see. Og hvor var den fin! SÅ fin! Og ved ikke om det her, siger mere om mig end forestillingen, men synes faktisk, at den var bedre end "West Side Story Suite" vi så samme aften i Operaen. Så er man barn, har børn eller blot er en barnlig sjæl, som undertegnet, er det fluks ind og opleve Bamse for fuld udblæsning! 5 stjerner herfra!

Anyway, så var det altså rockerkoldt i staden - som i virkelig koldt. Klarede på et tidspunkt at stå ret i blæsten med shoppingposerne i lige opadgående linje bag mig som en skæv Mary Poppins. Næste gang, der skal nedskæres indenfor de militære styrker, anbefaler jeg, at der i stedet for faldskærme uddeles store Cos-poser til alle - same same.
Så ja, rigtig koldt - og som resultat har det danske efterår kvitteret med en omgang ondt i halsen til mig:-(
Og når man alligevel sidder indendørs med snotnæse i stedet for at drikke store fadøl på Studenterhuset, kan man jo passende bruge tiden på at være bagklog. Tørklædet er din ven - og mange af dem. Glemmer ofte, hvor mange jeg egentlig ligger inde med. Så ondt i halsen må blive en reminder (kan ikke bære, hvis det ikke bliver godt for noget) - BRUG NU NOGLE AF ALLE DE TØRKLÆDER, DU HAR SKRABET TIL DIG, KONE!

Som knagerækken afslører, har jeg gennem tiden haft en liiille ting for McQueens skull scarves:-)

Photobucket

5 kommentarer:

Merete sagde ...

Ihh den samling er så fin. Det lyder som om I har haft nogle skønne dage i KBH. Jeg glæder mig til at se hvad du har haft i faldskærmsposerne;)

ouafa sagde ...

Ha, ha:-D Har for en gangs skyld forsøgt at holde mig i skindet (måske derfor, der var plads til så meget luft i de poser), men lidt er det da blevet til - og ene ting jeg tror, jeg bliver rigtig glad for!

Ditte sagde ...

Jahh, vi vil se flash!! :D

Du har en laber samling tørklæder, hvilket jeg vist også fik sagt, da jeg besøgte dig :D

ouafa sagde ...

Yipee! Altid så dejligt med opbakning omkring shoppevaner:-)Flash kommer snart! Har for alvor været fanget i snot-helvede i dag, så har hverken kunne samle mig om at pakke ud eller lede efter kamera - som jeg ellers er ret sikker på jeg lagde frem til Kbh-tur (og selvfølgelig glemte derhjemme - DOH!)

Tak søde - og ja, det gjorde du min ven:-) Vi må snart have en lille visit igen!!

Lisa sagde ...

Åh hvor kedeligt. Den sædvanlige knagerække med de sædvanlige tørklæder. Hvor er bloggerne dog uopfindsomme gab